Af Victoria Andersen
Efter otte år vender Disneys populære polynesiske anti-prinsesse tilbage i Vaiana 2. Vaiana (Auli’i Cravalho), nu ældre og mere ansvarsfuld, bliver hyldet af sin ø, der har omfavnet hende som vejfinder. Vi følger Vaiana på endnu et eventyr på det farvestrålende og faretruende Stillehav, hvor hun skal finde den skjulte ø Motufetu og genforene øgruppernes folk.
Filmen skulle oprindeligt have været en serie til streamingtjenesten Disney+ og blev først annonceret som film i februar i år. Bag den er et team af spritnye instruktører: David Derrick Jr., Jason Hand og Dana Ledoux Miller, som tager over for Disney-legenderne John Musker og Ron Clements.
Mange husker måske Vaiana fra Lin-Manuel Mirandas ørehængere “How Far I’ll Go” og “You’re Welcome”. Miranda er her erstattet af to unge TikTok-stjerner, Abigail Barlow og Emily Bear. Sangene fejler intet, men opleves ofte som nye udgaver af de gamle sange, fordi de hver især udfylder samme rolle i plottet, der i forvejen minder meget om den originale. Og når man først begynder at sammenligne, er de nye sange bare ikke lige så catchy.
Disney har produceret efterfølgere siden 90’erne, og gennem 00’erne blev de fleste udgivet direkte på DVD. Pixars succes med anmelderroste efterfølgere som Toy Story 2 (1999) satte en ny standard. I 2024 er alle Disneys animationsfilm efterfølgere eller ‘prequels’: Inderst Inde 2, Vaiana 2 og den kommende Mufasa: Løvernes Konge. Der er penge i det bekendte i en tid, hvor dyre biografbesøg må vælges med omhu.
Visuelt er Vaiana 2 gudeskøn. Filmen byder på fuldkommen blændende animation i perfekt balance mellem sanselig fotorealisme og kreativ animationsstil. Billedsiden alene er næsten nok til at tænde en gnist af Disney-magi i selv det mest kyniske hjerte. Desværre lider Vaiana 2 af ‘sequel syndrome’.
Fortællingen lægger sig meget tæt op ad originalen. Samme prøvelser, bare en større båd. Det er især filmens ufokuserede temaer, der svækker den. Den vil både genoptage temaer fra første film, såsom pligt og selvopdagelse, og samtidig sige noget om diversitet og samarbejde. Resultatet er en overfladisk og kludret historie.
Der introduceres mange nye karakterer, heriblandt lillesøsteren Simea (Khaleesi Lambert-Tsuda) og en ny besætning bestående af perfektionistiske men kaotiske Loto (Rose Matafeo), Maui-fanboy Moni (Hualālai Chung) og Kele (David Fane), en skøn gammel landmand, som virkelig ikke har lyst til at være der. Men alle de gamle karakterer vender også tilbage, hvilket giver meget lidt plads og tid til at udfolde dem og danne en følelsesmæssig forbindelse til dem. Besætningens karakterdesign og personligheder er unikke og sjove nok til, at man nyder deres selskab på skærmen, men de har reelt samme funktion som Vaianas nuttede sidekicks, grisen Pua og hanen Heihei (Alan Tudyk).
Et højdepunkt i filmen er Vaianas møde med Matangi (Awhimai Fraser), en mystisk flagermuskvinde. Matangi er flirtende og farlig, præcis som en klassisk Disney-skurk. I et af de bedre musicalnumre opfordrer hun Vaiana til at bryde reglerne, fare vild og finde en ny vej. Det føles som et frisk pust til vores renfærdige og nærmest lalleglade heltinde. Herefter forsvinder Matangi dog fuldstændigt fra historien, indtil en post-credits-scene, som umiddelbart kridter banen op til endnu en efterfølger. En frustrerende amputation.Vaiana 2 leverer ikke meget mere end et genbesøg med den første film. Hvis man kan leve med en middelmådig historie, kan de smukke billeder og skægge sidekarakterer dog være et genbesøg værd.
Kommentarer